Titler og korte beskrivelser af alle præsentationer

2. Kristuskrands-fordybelse i Skt. Jakobs Kirke


Kristuskrans-fordybelse er Sankt Jakobs kirkes et-årige forløb, der rækker ud til alle, som savner et indre trosliv, men som ikke finder ro og fordybelse inden for folkekirkens sædvanlige former. Forløbet rækker også ud til kirkefremmede og søgende, der længes efter at fordybe sig i troens rum.

Gennem kristuskransen og ved fordybelsesmetoder som meditation, drømmerejser og kreativt udtryk opholder vi os ved de enkelte perler, der repræsenterer nogle af den kristne tros grundlæggende billeder: Gud, stilhed, jeg, overgivelse, ørken, sjælefred, kærlighed, hemmelighed, død og opstandelse. Med udgangspunkt i egne og fælles erfaringer undersøger vi troen, og aktualiserer den kristne fortælling. Vi opholder os ved de eksistentielle temaer og etablerer et trosrum for den enkelte i et trygt fællesskab. 

Meditation er en kristen bønspraksis, der er ligeså gammel som kirken selv. Evangelierne fortæller, at Jesus søgte ud i ørkenen og op i bjergene for at finde ro og stilhed til at samle sine tanker og finde et nærvær med Gud. De tidlige kirkefædre udviklede en særlig praksis, som de kaldte meditatio, og Kristuskrans-fordybelse er inspireret heraf.








Kira Saabye From, psykoterapeut (MPF) 

 Rasmus Nøjgaard, sognepræst

Poster

Mundtligt oplæg kl. 13.35.