Kurser med undervisere fra Landsforeningen af menighedsråd i 2026
Alle kurser er aftenkurser, der begynder kl. 17.30 eller kl. 18.00 og slutter ca. kl. 21.00:
- Den 22. oktober 2026: Kirkens kommunikation (på Frederiksberg) - Se kursusbeskrivelsen og hvordan I tilmelder jer her: Kommunikation
- Den 9. november 2026: Den gode frivillighedskultur i Adventskirken, København - Se kursusbeskrivelsen og hvordan i tilmelder jer her: Frivillighedskultur
Gå-hjem-møde om den nye menighedsrådslov den 2. november 2026 kl. 16.30-18.30

Da forslaget til den nye menighedsrådslov kom i 2025, omtalte daværende kirkeminister Morten Dahlin det, som de mest omfattende forandringer for menighedsrådsarbejdet inden for de sidste 30 år. Det er derfor heller ikke overraskende, hvis det kan opleves som noget af en mundfuld at overskue, hvornår de mange ændringerne skal eller kan implementeres for ikke at tale om, hvad de indebærer for arbejdet i menighedsrådet.
For at gøre os klogere på nogle af de mange ændringer, inviterer Distriktsforeningen af Menighedsråd i København og Københavns Stift på et gå-hjem-møde mandag den 2. november 2026, hvor vi stiller skarpt på fire områder i den nye menighedsrådslov:
- Digitale menighedsrådsmøder
- Professionalisering af personaleledelse – herunder kursusforpligtelsen og kompensation
- Mulighed for at fratage enkeltmandspost og for at udelukke et medlem af menighedsrådet
- Organisering af menighedsrådet (de to konstitueringsmodeller)
Undervisere:
Jeanette Bjørnlund Nielsen, Chefkonsulent, cand.jur., Københavns Stift
Tina Louring, Juridisk konsulent, cand.jur., Landsforeningen af Menighedsråd.
Mødet begynder kl. 16.30 og slutter kl. 18.30. Der vil være servering af sandwich undervejs.
Sted: Emdrup Kirke, Ved Vigen 7, 2400 København NV
Pris: Gratis, men ved udeblivelse uden afbud vil der blive opkrævet et gebyr på 100 kr.
Kontaktperson: Margrethe Winther-Nielsen; e-mail: marg.wn@gmail.com